Корично изображение Електронен

Antiterrorismens idehistorie stater og vold i 500 aŠr /

Flyene mod New Yorks tvillingetaŠrne, turistmassakren paŠ Bali, bomber og giftgas mod busser, tog og undergrundstog i London, Madrid og Tokyo - terrorismen er over os. Men er det en fuldst©Œndig ny situation? Denne antologi s©ıger svaret i idehistorien og giver en grundig indsigt i, hvordan antiter...

Пълно описание

Други автори: Thorup, Mikkel., Br©Œnder, Morten.
Формат: Електронен
Език: Danish
Публикувано: [Aarhus] : Aarhus Universitetsforlag, 2007.
Предмети:
Онлайн достъп: http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&scope=site&db=nlebk&AN=515430
Подобни документи: Print version:: Antiterrorismens idehistorie : Stater og vold i 500 aŠr.
Съдържание:
  • Omslag; Forside; Titelside; Kolofon; Indhold; Forord; Del 1. Introduktion: stat og terror; Staten og dens udfordrere
  • vold som terror eller krig; Legitim og illegitim ikke-statslig voldsanvendelse; Etableringen af infrastrukturel magt; Voldens monopolisering; Statens kontingens; Staten og statssystemet; Venskab og fjendskab i gr©Œnselandet; Konklusion: spejling af terror og modterror; Undtagelse og terror; Terror som statsterror: undtagelsestilstandens oprindelse; Faktisk og reel undtagelsestilstand; Undtagelsens forskydning; Undtagelsen som konstans?; Terrorisme som sproglig strategi.
  • Konklusion: terroristiske figurerTerrorisme som mangel paŠ kollektiv modning; Staten som kollektivt psykologisk forsvar; Kollektiv modenhed og terrorister; F©ır 1450: feudalisme; Periode I (1450-1870): gryende fortr©Œngning; Periode II (1870-1989): fortr©Œngning som prim©Œrt forsvar; Terrorisme som mangel paŠ kollektiv modning
  • baŠde hos stat og terrorist; Del 2. S©ır©ıvere, lejesoldater og privat vold; Den fejdende adelsmand, den voldelige bonde og staten; Den fejdende adelsmand; Den voldelige bonde; Staten
  • en afrunding; Lejesoldaterne i 1600- og 1700-tallet; TrediveaŠrskrigen og lejetropperne.
  • De staŠende h©ŒreDen danske udskrevne h©Œr; De hvervede troppers sociale forhold; Udskud i krig som fred; Pirater, barbarer og stater; Osama bin Laden som pirat; USA og de muslimske pirater; Fra s©ıblokade til semiprivat krig; Frankrig koloniserer barbarerne; Fra antiterror til statsterror; Handelskompagniet British South Africa Company som ikkestatslig voldsakt©ır 1889-1894; Kompagniet og Kronen; Overtagelsen af Mashonaland og krigen i Matabeleland; Afrunding; Redeg©ırelse for principperne i den politiske moral, som b©ır lede forfatningen; Del 3. Guerillaer, anarkister og politisk terror.
  • USA ser r©ıdt 1919-1920Frygt for indvandrere; Den bolsjevistiske trussel; Enden paŠ The Red Scare; Arven fra The Red Scare; Vold og statsmagt i Italien i den fascistiske ©Œra; Fra terrorgrupper til ordenshaŠndh©Œver; Mussolinis fald
  • Kongeriget Italien skifter side; RSI
  • en ' failed state'; Partisanerne; Partisanbev©Œgelsen l©Œgges i faste rammer; Private 'voldsentrepren©ırer'; Kosakkerne i Friuli; Sammenbruddet; Antiterrorismens algebra; Folkefront og antitrotskisme; Den ideologiske algebra: kritik = opposition = terrorisme; Konklusion; De R©ıde Brigader og 'sp©Œndingens strategi'
  • Begrebslige styreredskaberDen suver©Œne magt: fra gidsel til offer; Den kommunistiske trussel; Optikkens forskydning; I krig mod 'statsfjende nr. 1'; Lovgivning og retspleje i terrorismens tegn; Terrorbek©Œmpelse, antikommunisme eller sindelagskontrol?; Terrorbek©Œmpelsens praktikere: betjente, agenter, soldater og krisestabe; En ny tilgang: amnesti og kronvidner; Antiterrorisme og samfundsklima; Eftertidens vurderinger; Fra amerikansk jihad til jihad mod Amerika; Iransk revolution og sovjetisk ekspansion; Afghanistan: fra ligegyldig til verdens navle; Partisankrig; Problemet Pakistan.